Forleden talte jeg med en tidligere kursist på Stressmentor uddannelsen. Hun er underviser og har for flere år siden været syg pga. langvarige belastninger. Efter afslutning på stressementor uddannelsen i juni ´16 var jeg interesseret i at høre, hvordan hun anvender den tillærte viden fra uddannelsen.

 

Da jeg spurgte, sagde hun, at hun faktisk havde været sygemeldt i 14 dage i marts; ”Og det frustrerer mig, at jeg ikke har været i stand til at bruge det, jeg har lært”. Sammen reflekterede vi over forløbet, og det gik op for hende, at hun ikke havde været opmærksom nok på at anvende de anbefalede redskaber frem til sygemeldingen, for, som hun sagde; ”det gik jo meget godt, og jeg opdagede først, hvor slemt det var, da det var for sent.”.

 

Men det, der faktisk var meget anderledes end sidst hun oplevede stress, var, at hun vidste, at hun skulle handle, da stresssymptomerne meldte sig. Derfor bad hun også om en pause fra arbejdet på 14 dage, begyndte at følge vores anbefalinger med ro, gåture, lystbetonet aktiviteter og ikke mindst ACCEPT af hendes situation.

 

”Og det virkede”, sagde hun. Hun er så stolt over, at hun huskede sig selv på, at hun bliver nødt til at passe på sig selv, inden hun kan være noget for andre. ”Så konklusionen er, at redskaberne virker, når jeg bruger dem, men jeg skal i højere grad lære at forebygge i stedet for at reparere”.