Lederen spiller en markant rolle og kan bidrage til en mere effektiv og nænsom tilbagevenden på jobbet efter stressnedbrud.

Men HVORDAN?

Stress er aldrig kun den stressramtes ansvar. Det er altid et fælles ansvar både på arbejdspladsen og i familien, men frygtelig mange ønsker at gøre det til et isoleret “problem” hos den stressramte. Den indstilling gør det umådeligt svært for den stressede at vende tilbage.

Jeg fornemmer, at det mest af alt er uvidenhed hos lederen og på arbejdspladsen, der er årsagen, hvis arbejdspladsen ikke involverer sig. Mange er bange for at gøre noget forkert.

Præcis som med sorg er det også her bedre at italesætte stressen og hvad der er svært, selv om lederen er bange for at sige noget forkert. Tavshed er langt værre.

Et par hurtige og enkle råd til lederen og arbejdspladsen, når medarbejderen vender tilbage til jobbet på nedsat tid, følger her:

  • Tag som leder ansvar for, at den stressramte ikke kommer tilbage til det, der var svært(samarbejdsproblemer, mange deadlines, mange opgavegivere, besværlige kunder, uklare krav, manglende stillingtagen til det væsentligste i jobbet etc)
  • Undgå at stille krav – Giv istedet muligheder
  • Søg for, at der er en “sluse” (kun en person), som deler opgaver ud til den stressramte
  • Fjern tidspresset for, hvornår den stressramte skal være klar. Det øger kravene og er på ingen måde befordrende for den stressramte.

Hvis lederen gør en indsats for at integrere disse råd, vil indføringen i jobbet foregår effektivt og skånsomt til gavn for både den stressramte og for virksomheden.