Ved stress er følelsen ofte en kamp. Vi kæmper og kæmper for at holde os oven vande, men hvad nu, hvis ikke det er en kamp, vi har brug for, men istedet for accept af situationen.

Idag har jeg snakket med den sødeste kvinde, som kæmper

  • kæmper for at holde til det, hun tidligere har kunnet.
  • kæmper for at kunne huske
  • kæmper for at kunne overskue simple opgaver
  • kæmper for at være glad
  • kæmper for at blive “normal”
  • kæmper for at være social
  • kæmper for at udholde følelsen af tristhed og ubehag

Men hvad ville der ske, hvis hun slap kampen.. hvis hun gav slip på kontrollen og ikke skulle være på en bestemt måde, men istedet blot være med det, der nu var.

Det sværeste ved stress er at rumme og acceptere, at du ikke er og kan agere, som du plejer – netop nu. Men vigtigt er det at forstå, at du IKKE er forkert, ubrugelig eller gør noget forkert, fordi du har det sådan. DU ER BELASTET OG BRUGT – og så reagerer kroppen og psyken med mange stress symptomer!
Kæmp med stressen i stedet – det nytter. dvs:

  • mærk dine behov og imødekom dem
  • sov når du er træt
  • græd, når du er trist
  • tillad dig at være bange og utryg
  • skab ro, hvis hovedet er fyldt
  • Hvis andre lider, da accepter, at du ikke i øjeblikket har overskud til at rumme dem

Ved andre sygdomme er mange af os langt bedre til at etablere accepten hurtigere. For vi kan jo ikke gøre dit og dat med et benbrud, under kemo, med migræne…. Det kan vi heller ikke med stress. Vi er belastet, og derfor lukker hjernen ned for at beskytte sig selv. Vi har brug for aflastning og at efterkomme vore behov uanset, hvor bøvlet og besværligt de er.

Så slip kampen og turde være med dig selv, dine følelser og dine behov. Og når den dårlige samvittighed kommer – og det gør den – da hils den velkommen, men sig bestemt, at det ikke er nu, du skal handle på den. Istedet skal du lære at udholde smerten ved ikke at handle. Ellers fører den dårlige samvittighed dig direkte ind i stress igen. Er det let – Bestemt ikke. Kan det læres – YES, det kan du tro.

Just do it – du kan godt!

De varmeste hilsner fra Dorthe